Veuve Clicquot og historien om Den Gule Enke

Ikke mange kender Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin ved hendes fulde navn, men siger man »Den Gule Enke« ved de fleste, at vi har med Champagne at gøre.

Veuve Clicquot er kendt verden over som den gule enke, og det er en af Frankrigs mest berømte Champagner.

Firmaet blev stiftet i 1772, og i en alder af blot 27 år måtte den unge enke videreføre selskabet alene. Hun fik derved afgørende betydning på historien om Champagne, og nu har hun også fået sin egen film med “Den Gule Enke”, der havde premiere i biograferne i 2024.

Den Gule Enke

Blandt nydere af Champagne vil Den Gule Enke være særdeles kendt. Det er navnet i folkemunde for Veuve Clicquot, der er Champagnens rigtige navn. Det er den Champagne, som flest danskere kender, og den fremstilles af Champagneproducenten Veuve Clicquot Ponsardin.

I anledning af firmaets 200 års jubilæum i 1972 indstiftede selskabet en pris kaldet »Veuve Clicquot Business Woman Award« til ære for Champagnefirmaets berømte enke, Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin, der blot 27 år gammel overtog ledelsen af firmaet i 1805. Prisen fungerer som inspiration for nutidens kvinder, der har udvist store ledelsesmæssige evner, gerne med internationalt perspektiv, og som har været synlige i erhvervs- og samfundsdebatten.

At Veuve Clicquot med tilnavnet Den Gule Enke i dag er den Champagne, som flest danskere kender navnet på, skyldes altså i virkeligheden en ung, fransk kvinde ved navn Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin (16. december 1777 – 29. juli 1866)

Firmaets stiftelse

Ifølge en analyse af salgstallene for Champagneproducenter foretaget af The Drinks Business indtager Veuve Clicquot en plads som verdens næststørste Champagneproducent med en produktion på mere end 17 millioner flasker Champagne årligt.

Champagnen kan nydes på mange af verdens fineste restauranter med Michelin-stjerner drysset over dem. Det hele startede for mere end 240 år siden, nærmere bestemt i
1772, hvor Philippe Clicquot-Muiron stiftede den virksomhed, der senere blev til Veuve Clicquot.

Firmaets første forsendelse af vin gik til Venedig. Det var en lille virksomhed, der handlede med vin, og familiefirmaet blev videreført af sønnen, François Clicquot. Sønnen giftede sig i 1798 med Barbe-Nicole Ponsardin, og alt tegnede da lyst og lykkeligt.

Den unge enke

I 1805 døde François Clicquot imidlertid meget pludselig af en uforklarlig febersygdom.

Efter blot syv års ægteskab stod Madame Clicquot nu alene med parrets datter på tre år og firmaet Clicquot Champagne, som ægtemanden havde investeret familiens formue i.

Tiden var en ganske anden, og det var omtrent utænkeligt, at en kvinde skulle stå i spidsen for et større foretagende.

Den unge Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin havde dog ikke tænkt sig blot at være enke. Som den første kvinde i Champagnedistriktets historie overtog hun nu ledelsen af den virksomhed, hendes afdøde mand havde efterladt hende.

Stort aftryk i Champagne

Den unge kvinde skulle sætte et særdeles stort aftryk på Champagne. Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin havde ingen forudgående viden om hverken produktionen af Champagne, om at føre forretningen eller om finanserne.

Ikke desto mindre satte den unge enke sig for at videreføre den virksomhed, som svigerfaren havde grundlagt.

Det var ganske uhørt i datidens samfund, at en kvinde hengav sig til andet end de hjemlige sysler, men den unge Madame Clicquot var både godt begavet og viljestærk, og hun satte sig altså for at videreføre mandens livsværk.

Let var det naturligvis ikke, og Madame Clicquot måtte låne sig frem og sælge sine smykker for at holde virksomheden finansieret i den første tid.

Fornyet fokus i forretningen

På dette tidspunkt beskæftigede firmaet sig ikke blot med produktion af Champagne, men også bankforretninger og uldhandel.

Under Madame Clicquot fokuserede virksomheden dog stadig mere på Champagneproduktionen, og det var også her, at Champagnen fik sit nye navn, idet enke på fransk hedder »Veuve«.

Enken Madame Clicquot lagde dermed stand til det nye navn Veuve Clicquot, der erstattede det hidtidige navn Clicquot Champagne.

Ved enkens overtagelse af selskabets ledelse i 1805 solgte huset dette år 110.000 flasker Champagne, hvoraf ikke færre end 25.000 gik til det russiske marked. Netop Rusland blev en guldåre
for firmaet med stor eksport til Zarens hof, og snart fulgte andre eksportmarkeder, hvor den unge enke støt øgede salget af den Champagne, som hendes mand og svigerfar havde etableret.

Kæmpe betydning for fremstillingen af Champagne

Stik imod al forventning lykkedes det altså Madame Clicquot ikke blot at redde virksomheden eller opretholde status quo, men tværtimod at udvikle huset til et af de førende i hele Champagnedistriktet.

Madame Clicquot satte tilmed sit helt særlige aftryk ved at udvikle den såkaldte remuage-proces i Champagnefremstillingen. Tidligere var alle gærresterne stadig i Champagnen ved serveringen,
og det kunne knase mellem tænderne, når den blev drukket.

Allerede året efter sin mands død forsøgte Madame Clicquot at løse det problem, at datidens Champagne ofte var en noget uklar og mindre boblende affære end nutidens Champagne.

Dengang var man nødt til at omhælde vinen for at fjerne bundfaldet, hvilket sjældent lykkedes helt. Madame Clicquot borede derfor et hul i sit køkkenbord og vendte Champagneflasken på hovedet for at samle gæren der.

At fjerne bundfaldet

Denne proces, hvor flaskerne drejes, så bundfald langsomt synker mod flaskens hals, kaldes for remuage, der er det franske ord for »rysten«.

Arbejdet foregår traditionelt med håndkraft af en såkaldt remueur, og de dygtigste kan dreje adskillige tusinde flasker Champagne om dagen i pupitres, der er dobbeltsidede vinreoler, hvor Champagneflaskerne lagrer på hovedet.

Under gæringsprocessen vendes og drejes flasken 90 grader to gange dagligt i vinreolen, så flasken gradvist hæves mod lodret.

Dette gøres for at sprede gæren i flasken, så den kommer mest muligt i berøring med vinen og giver de perlende bobler. Denne remuage med manuel drejning af flaskerne tog de andre Champagneproducenter hurtigt til sig, og den anvendes stadig hos de meget traditionelle huse, men det var Madame Clicquot, der udviklede metoden.

Den store dame i Champagne

Madame Clicquot arbejdede hele livet ud fra det simple motto, at hun kun forlangte den bedste kvalitet.

Hun blev kendt blandt kollegaerne som »La Grande Dame de la Champagne.«

I 1810 lancerede hun som den første nogensinde en vintage Champagne, altså en årgangschampagne. I 1818 lancerede hun ligeledes som den første nogensinde en Rosé Champagne med anvendelse af rødvinsdruer.

Det var også under Madame Clicquots ledelse, at firmaet i 1811 fremstillede den ypperlige komet-årgang, der kom efter en helt ekstraordinær god høst, der blev tilskrevet det forhold, at en komet passerede himmelen det år.

I dag råder Veuve Clicquot over 393 hektar af nogle af de allerbedste marker i hele Champagne, heraf 12 af de 17 Grand Cruklassificerede marker.

Det hele startede med vinmarkerne i Bouzy, men især Madame Clicquot købte op af andre marker i Champagne i takt med, at de gode resultater muliggjorde det.

Kældermesteren tager over

Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin døde i en alder af 89 år i 1866, og valget som hendes arvtager faldt på kældermesteren Edouard Werlé, der i mere end 50 år havde været Madame Clicquot
en uundværlig støtte i produktionen.

Edouard Werlé havde også bidraget til udviklingen af remuage-systemet, og det blev altså enkens ven og forretningspartner, der skulle føre firmaet videre.

Den 12. februar 1877 fik selskabet registreret retten til den karakteristiske gule etiket, der pryder firmaets flasker og som i høj grad er med til at differentiere husets Champagne fra andre
producenter.

I 1909 købte firmaet en kalkmine i Reims, hvor der nu er 24 kilometer lange kældergange, som Champagneglade turister hvert år valfarter til.

La Grande Dame

I 1972 fejrede virksomheden sit 200 års jubilæum med den enestående årgangschampagne La Grande Dame, der er opkaldt efter Madame Clicquot. Blandt Veuve Clicquot Ponsardins andre
Champagner er Carte Jaune og Clicquot Rich Reserve samt Cave Privée.

Vintagechampagnen La Grande Dame frigives kun i yderst få eksemplarer og kun i udvalgte årgange. 2004-årgangen af La Grande Dame var således den første af sin slags siden 1998. Kun
når produktionen og årets høst er fundet ekstraordinær god, vil man fremstille og frigive La Grande Dame, der i 2004-årgangen også findes som en Rosé. Prisen for 2004-årgangen ligger på omkring 1.200 kroner for den almindelige og knapt det dobbelte for Rosé-udgaven.

I 2023 frigav man den seneste version af La Grande Dame, nemlig årgang 2015, der koster godt 1.500 kroner per flaske i danske butikker.

Ny film om Barbe-Nicole Ponsardin

Veuve Clicquot indgår i flere kendte film, herunder den romantiske filmklassiker Casablanca med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman i hovedrollerne.

Den store danske forfatterinde, Karen Blixen (1885-1962), kredsede om god mad og god vin i novellen Babettes Gæstebud, der senere blev filmatiseret og vandt en Oscar for bedste udenlandske film.

I fortællingen bruger den franske mesterkok Babette hele sin formue på 10.000 francs på en enkelt middag, der bringer glæden til bords i takt med, at mad og vin går op i en højere enhed.

Her skænkes blandt andet Hine Cognac, rødvinen Clos Vougeot Louis Latour årgang 1845, Amontillado sherry til ægte havskildpadde og så naturligvis Champagne fra Veuve Clicquot i årgang 1860.

En sådan flaske kan slet ikke fås i dag, men en enkelt flaske af 1928-årgangen blev i 2022 solgt for godt 12.000 kroner, og generelt indbringer de gamle årgange af Champagnen fra Veuve Clicquot høje summer på auktion.

I 2024 fik den stærke kvinde også sin egen film, da “Den Gule Enke” havde premiere i biograferne. Det er et periodedrama baseret på den sande historie om den fascinerende kvinde bag det ikoniske Champagnehus. Filmens hovedrolle spilles af Haley Bennett som Barbe-Nicole Ponsardin, og fortæller den rørende kærlighedshistorie mellem hende og hendes mand, François spillet af Tom Sturridge.

Historien lever fortsat hos det verdenskendte Champagnehus med en historie på mere end et kvart årtusinde.