Vestas er i dag verdens førende leverandør af moderne energiløsninger og virksomheden har installeret over 38.000 vindmøller. Vindmøller fra Vestas generer mere end 50 millioner MWh energi om året.
Den danske vindmøllegigant rundede på et tidspunkt en markedsværdi på over 140 milliarder kroner og sad på næsten en tredjedel af verdensmarkedet for vindenergi. Mulighederne syntes uendelige og vækstpotentialet var enormt. Det er det stadig, men det går langsommere med at indfri dem end hidtil antaget efter en række skuffende nedjusteringer.
Historien om Vestas
Historien om verdens største vindmølleproducent går tilbage til 1898.
Det hele begyndte i 1898. Her stod smeden H. S. Hansen af toget på Lem Station og etablerede kort tid efter sin første smedje i byen.
H.S. Hansen får succes på grund af sin store idé- og initiativrigdom, og i 1928 etablerer smeden og sønnen Peder Hansen i fællesskab Dansk Staalvindue Industri, der fremstiller stålvinduesrammer til industribygninger. Firmaet er en succes, men i 1945 forlader sønnen virksomheden og stifter i stedet Vestjysk Staalvarefabrik A/S, der snart forkortes Vestas.
Startkapitalen er 75.000 kroner, og firmaet får stor succes med produktion af røremaskiner, mælkekølere og andre husholdningsmaskiner. Virksomheden vokser og optager også produktion af landbrugsmaskiner som slamsugere, tankvogne, marksprøjter og plovskær.
I 1956 begynder Vestas en produktion af ladeluftkølere til værftet B&W og tre år senere køber Peder Hansen de øvrige medejere ud af Vestas og udskiller produktionen af mælkekølere og drikkekar til en tidligere medejer.
På trods af en voldsom brand den 27. januar 1960, hvor kontor- og lagerbygning brænder ned til grunden sættes ny omsætningsrekord og der er nu 120 ansatte. Efter genopbygningen optager Vestas endnu et forretningsområde i form af hydrauliske kraner til lette lastbiler.
Overgang til vindmøller
I 1970 bygger Vestas en selvstændig fabrik til kranproduktionen, men under 1970ernes oliekriser besluttes Vestas sig for at satse på alternativ energi, nræmere bestemt vindmøller. Det første forsøg sker i 1978 med Darrieus-møllen, der ligner et opretstående piskeris, men ikke lever op til forventningerne.
I 1979 kan Vestas sende de første vindmøller ud til kunder, og Vestas drager fordel af hele branchens boom i 1980erne. Blot seks år senere er der 800 ansatte og Vestas bygger den første store møllefabrik på 12.000 kvadratmeter i udkanten af Lem. Vejen til succes går over seriefremstilling af vindmøllerne, en stor aftale med amerikanske Zond, Inc., samt egenproduktion af glasfiberkomponenter til vindmøllerne.
I 1986 ramler koncernen dog ind i store problemer. De særlige skattelove, der gjorde det fordelagtigt at etablere vindmøller i Californien, falder bort og river tæppet væk under Vestas. I oktober 1986 må Vestas gå i betalingsstandsning. Kreditorerne har 100 millioner kroner til gode og sætter familien Hansen på porten.
Efter krisen frasælges store dele af Vestas og ved udgangen af 1986 dannes Vestas Wind Systems A/S, der udelukkende beskæftiger sig med vindenergi og med Johannes Poulsen som ny administrerende direktør. Genopretningen er fuldendt i 1991, hvor det nye selskab omsætter for 631 millioner kroner og i november opsætter Vestas mølle nr. 1.000 i Danmark.
Op gennem 1990erne er den økonomiske vækst fortsat høj og Vestas deltager i etableringen af det spanske selskab Gamesa Eolica S.A., hvor Vestas Wind Systems A/S ejer 40 procent.
Succesen når et foreløbig højdepunkt i 1998, hvor Vestas noteres på Københavns Fondsbørs. Formålet er at skaffe kapital til væksten, herunder nye anlæg til glasfiberproduktion og montage. Vestas har en markedsandel på 22 procent og en omsætning på 2,8 milliarder kroner.
Efter flere års massiv vækst sælger Vestas i december 2001 sin ejerandel i Gamesa for 2,1 milliarder kroner. Årsagen er et stigende antal strategiske konflikter mellem Vestas og Gamesa.
Tripple 15 planen og nedjusteringer
I april 2002 trådte Johannes Poulsen tilbage som koncernchef og overlod posten til tidligere økonomidirektør Svend Sigaard. Året efter offentliggør Vestas planerne om at fusionere med konkurrenten NEG Micon. Dermed skabes verdens største vindmølleproducent.
Fusionen giver dog problemer og virksomheden må nedjustere kraftigt lige før Ditlev Engel tiltræder som ny koncernchef 1. maj 2005. Siden da arbejdede koncernen efter den nye strategi The Will to Win med en række konkrete finansielle målsætninger, herunder den meget omtalte Tripple 15.
Da selskabet den 28. april 2009 fremlagde regnskab for 1. kvartal 2009 overraskede koncernchef Ditlev Engel ved at fastholde forventningerne til hele 2009 om en omsætning på 7,2 milliarder euro samtidig med, at man varslede afskedigelse af 1.900 ansatte, hvoraf hovedparten af besparelserne skal ske i Danmark. Det udtrykker en tilpasning af kapaciteten til afsætningen af vindmøller på de regionale markeder, hvor udlandet står for klart den største vækst.
Den 30.oktober 2011 foretog Vestas en overraskedende nedjustering af forventninger og samtidig opgav man endegyldigt sin Tripple 15 plan om en omsætning på 15 milliarder euro og en EBIT-margin på 15 procent i 2015.
Tirsdag den 3. januar 2012 foretog Vestas endnu en overraskende nedjustering af både omsætningen og driftsresultatet for 2011. Omsætningen blev nedjusteret fra 6,4 til 6 milliarder euro og driftsresultatet (EBIT) fra 255 millioner euro til et rundt 0. Næste dag dykkede aktiekursen med næsten 19 % da skuffede investorer udtrykte deres mistillid. Få dage senere præsenterede Vestas en stor spareplan med 2.335 fyringer, heraf omkring 1.300 i Danmark.
Vestas-aktien
Vestas har udviklet sig til en af de mest omtalte aktier og en af de mest handlede på Københavns Fondsbørs. Selskabet har omkring 77.000 navnenoterede aktionærer og er dermed en folkeaktie. Aktiekursen steg fra kurs 242 den 1. januar 2007 til kurs 552 den 31. december 2007 og toppede i juni 2008 med en pris på 692 kroner.
Siden har aktien taget en voldsom rutsjetur, og ikke mindst nedjusteringerne har presset kursen ned til omkring kurs 60 i januar 2012. Sammenlagt har aktien mistet omkring 90 procent af sin værdi siden 2008 eller over 100 milliarder kroner.
| Regnskabstal Vestas Wind System A/S i mio Euro | |||||
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
| Omsætning | 4.179 | 3.828 | 5.904 | 5.079 | 6.920 |
| Primær drift | 331 | 338 | 749 | 469 | 684 |
| Resultat før skat | 164 | 202 | 660 | 204 | 238 |
| Egenkapital | 1.121 | 1.188 | 1.587 | 2.542 | 2.754 |
| Balance | 3.732 | 5.298 | 6.327 | 7.959 | 7.066 |
| Ansatte | 11.334 | 13.820 | 17.924 | 20.832 | 22.216 |
Fakta
Vestas Wind System A/S
Alsvej 21
8940 Randers SV
Tlf. +45 97 30 00 00
www.vestas.com
Ledelse
Adm. direktør: Ditlev Engel
Bestyrelsesformand: Bent Erik Carlsen
Milepæle
1928: Dansk Staalvindue Industri
1986: Vestas Wind System A/S
1998: Vestas børsnoteres
2001: Salg af Gamesa
2002: Johannes Poulsen fratræder
2003: Fusion med NEG Micon
2005: Ditlev Engel tiltræder
2009: Spareplan og nedjustering
November 2011: Voldsom nedjustering efter produktionsvanskeligheder
Januar: 2012: Ny nedjustering og lancering af spareplan.
