Supply Chain Management handler om styring af forsyningskæden fra leverandør til producent over grossist og forhandler til forbruger.
I en stadig mere global handelsverden transporteres råvarer fra oprindelseslandet til det sted, hvor det billigst kan forarbejdes og produceres og transporteres derpå til forbrugerne.
Logistikken med lagerfaciliteter og distribution bliver stadig vigtigere, så kunderne får de rigtige varer til det aftalte tidspunkt, og virksomheden selv får råvarer og halvfabrikata i rette tid.
Supply Chain Management (SCM) handler om at styre disse processer. Målet er at koordinere og planlægge forretningsgange og indkøb på den mest effektive måde.