Roskilde Bank blev grundlagt den 17. juli 1884 og fusionerede i 1996 med Ringsted Sparekasse.
Banken havde filialer over det meste af hovedstadsregionen med 600 medarbejdere og var i øvrigt inspiration for Lise Nørgaard til Korsbæk Bank i tv-serien Matador.
Det hele endte dog i et spektakulært kollaps.
Den pæne facade
Facaden var ellers lige så pæn og nydelig i Danmarks 10. største pengeinstitut som hos bankdirektør Varnæs.
Siden 1978 havde Niels Valentin Hansen fungeret som administrerende direktør og umiddelbart gjort det fremragende. Det blev en periode med nærmest uafbrudt vækst, hvor man 13 kvartaler i træk satte indtjeningsrekord.
Den fremgang skulle bankens kunder ikke snydes for.
I august 2006 sendte banken et brev til kunderne med en opfordring til at købe aktier i banken. Af brevet, der var underskrevet af Valentin Hansen, fremgik følgende: “Kursen på en Roskilde Bank-aktie er – takket være de flotte resultater – ganske høj. Men vi forudser, at den bliver højere endnu. Derfor anbefaler vi, at du køber aktier i banken nu, så du kan høste frugten af de resultater, vi forventer. P.S. Du kan låne til aktiekøbet til en rente på for tiden kun 4,5 pct. Oplagt til dig, der ikke har pengene lige her og nu eller ikke ønsker at bruge af din opsparing.”
Den opfordring var der mange, der fulgte.
Boligmarkedets nedtur og nedskrivninger
Den store eksponering over for boligmarkedet kostede imidlertid banken dyrt i takt med, at entreprenører og ejendomsselskaber brændte inde med nybyggeri i en periode med stærkt stigende renter.
Med kollapset i bankTrelleborg kom også Roskilde Bank i mediernes kritiske søgelys. I starten af juli 2008 spåede det internationale kreditvurderingsbureau Moody’s, at antallet af nedskrivninger hos Roskilde Bank ville vokse. Moody’s tildelte banken kreditvurderingen C, og Roskilde Bank kom dermed i selskab med de islandske banker som nogle af de mindst kreditværdige i Norden.
Den 10. juli 2008 meddelte banken, at ledelsen i forbindelse med gennemgang af lån og garantier ved halvårsregnskabet måtte foretage væsentligt større nedskrivninger end hidtil antaget. Årsagen var omfattende tab på det danske ejendomsmarked.
Hjælp i Nationalbanken
Banken anmodede Nationalbanken om likviditet. Samtidig bad man Fondsbørsen overføre bankens aktier til observationslisten. Nationalbankens likviditetsgaranti var betinget af, at banken blev helt eller delvist solgt.
Kursen på aktier i Roskilde Bank styrtdykkede ved meddelelsen om Nationalbankens kunstige åndedræt. Og med god grund.
Det var nemlig ikke muligt at finde en køber.
Insolvens
Det var en periode, hvor de dårlige nyheder stod i kø.
Den 24. august 2008 måtte bankaktiviteterne i Roskilde Bank i stedet overtages af foreningen Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser i samarbejde med Nationalbanken.
Det skete, da banken måtte erkende at være insolvent. Handelen med bankens aktier for de 32.000 aktionærer blev suspenderet.
Det var første gang siden Landmandsbankens sammenbrud i 1928, at staten og Nationalbanken overtog en bank og tabet skulle tælles i milliarder.
Bag Nationalbankens indgriben lå frygten for, at der kunne opstå mistillid til hele banksystemet, hvis man lod banken gå konkurs, og indskyderne dermed tabte deres penge.
En række af filialerne under Roskilde Bank blev siden solgt til Nordea, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank.
Roskilde Banks problemer
Bankens problemer skyldtes langt overvejende store eksponeringer over for ejendoms- og byggebranchen.
Banken havde angiveligt lånt 750 millioner kroner til Kenneth Schwartz Thomsen, som ellers var i søgelyset hos Skat og Bagmandspolitiet for skattekriminalitet. Derudover havde tre af byggematadoren Jørgen Olsens ejendomsprojekter gæld på tilsammen op mod 500 millioner kroner. Jørgen Olsen blev kendt som byggespekulant, da han i 1984 gik ned med Flexplan Gruppen og trak Kronebanken med i faldet.
Niels Valentin Hansen blev sammen med en række andre i bankens ledelse politianmeldt. Ifølge kritikerne havde de ansvaret for, at der blev lånt penge til folk med en blakket fortid. Der var ikke foretaget risikovurderinger, og tilsyneladende var der ikke tilstrækkelig sikkerhed for lånene. Nationalbankdirektør Nils Bernstein kaldte det efterfølgende en »lemfældig kreditkultur«.
Oprydningen afslører kæmpe gæld
Da salget af Roskilde Bank var gennemført, inddrog Finanstilsynet selskabets tilladelse til at drive bankvirksomhed.
Efter sammenbruddet i Roskilde Bank skulle der ryddes op, og her kom flere mistænkelige forhold for dagen. Ifølge dagbladet Roskilde rettede mistanken sig mod de nu konkursramte finansmænd Steen Gude og Kenneth Schwartz Thomsen. Angiveligt skulle der være foretaget dobbelte pantsætninger, udtræk af større kontante beløb umiddelbart før konkurserne og sket handler til opskrevne værdier.
Steen Gude ejede Stones Invest, der blev erklæret konkurs den 8. september.
Samme måned led Kenneth Schwartz Thomsen samme skæbne, og i begge tilfælde var konkurserne begæret af Roskilde Banks advokater.
Steen Gudes gæld til Roskilde Bank var opgjort til knap 600 millioner kroner. Kenneth Schwartz Thomsen skyldte Roskilde Bank omkring en milliard kroner. Det drejer sig blandt andet om et lån på 100 millioner kroner, som blev givet i slutningen af 2006, og hvor pengene var øremærket til, at Kenneth Schwartz Thomsen skulle købe aktier i Roskilde Bank.
Finanstilsynet vurderede senere, at ledelsen i Roskilde Bank handlede uacceptabelt og i strid med god bankskik, da den pressede kunder til at købe bankens egne aktier som betingelse for at kunne få lån. Roskilde Bank har bekræftet, at der i den tidligere ledelse var en forventning om, at erhvervskunder skulle købe bankens aktier for at opnå lån.
Sammenbruddet
I kølvandet på sammenbruddet kom flere opsigtsvækkende forhold for dagen, herunder at ledelsen med Niels Valentin Hansen i spidsen i december 2006 foretog et tvivlsomt kunstgreb, som forbedrede bankens egenkapital umiddelbart før aflæggelsen af årsregnskabet for 2006.
På dette tidspunkt havde Roskilde Bank akut brug for en forbedret egenkapital. Finanstilsynet havde den 20. december pålagt Roskilde Bank et øget solvensbehov. Det betød, at egenkapitalens procentvise andel af det samlede udlån skulle være højere. Roskilde Bank ejede næsten 8,3 procent af bankens aktier, men denne beholdning må ifølge loven ikke indregnes i egenkapitalen. Reelt balancerede Roskilde Bank på kanten af solvensbehovet.
Løsningen blev, at Roskilde Bank solgte egne aktier for et trecifret millionbeløb til en lille gruppe af bankens store kunder, men pengene til aktiekøbene blev finansieret af banken selv. Ved at sælge ud af aktierne kunne indtægten regnes med i egenkapitalen. Samtidig solgte Roskilde Bank i slutningen af december 2006 egne aktier for 400 millioner kroner til den islandske bank Glitnir. Med et samlet aktiesalg på næsten en milliard kroner øgede Roskilde Bank i løbet af få uger bankens egenkapital, og banken kunne derfor offentliggøre en solvensprocent ved udgangen af 2006, der lå pænt over de krævede 10,75 procent.
Ifølge kritikerne havde Roskilde Bank ikke ført en fornuftig udlånspolitik med sobre kreditvurderinger og foretaget tilstrækkelige og konservative hensættelser. Tværtimod mente kritikere, at der var ført en alt for risikabel udlånspolitik til en enkelt branche og til nogle få, meget store aktører.
Det førte i sidste ende til de enorme tab på ejendomsmarkedet, der væltede banken.
Langstrakte retssager
Efter kollapset fulgte et årelangt retsopgør.
I 2017 blev den tidligere ledelse frifundet ved Østre Landsret. Dengang var 11 personer fra den tidligere ledelse i Roskilde Bank og et revisionsfirma i retten med et krav på i alt én milliard kroner plus renter, men alle blev frifundet.
Sagen blev siden ført ved Højesteret, der 1. december 2022 omsider satte et sidste punktum i Roskilde Bank-sag. Her blev den tidligere direktør idømt en millionbøde, mens bestyrelsen gik fri.
Niels Valentin Hansen blev dømt for anklagen om at have givet en række uforsvarlige lån. Dermed skulle han betale knap 232 millioner kroner i erstatning.
I dommen udtalte Højesteret, at en kreditgivning uden nogen form for konkret og umiddelbart forudgående kreditvurdering måtte betegnes som uforsvarlig.
Til gengæld blev flere af de daværende bestyrelsesmedlemmer i banken frifundet af Højesteret. Her fandt Højesteret det ikke godtgjort, at bestyrelsesmedlemmerne var bekendt med, at aktiekreditterne blev ydet uden kreditvurdering.
Dermed var det sidste kapitel i fortællingen om Roskilde Bank omsider skrevet.
