OMXC20 kaldes også C20-indekset og er en forkortelse af OMX Copenhagen 20.
OMXC20 er et prisindeks over de 20 mest omsatte og mest værdifulde aktier på Københavns Fondsbørs. Indekset revideres to gange om året, primo juni og december og der laves så nødvendige udskiftninger blandt selskaberne.
Indekset startede oprindeligt 3. juli 1989 med basisværdien 100 og hed dengang KFX-indekset.
Hver enkelt aktie indgår i C20-indekset med selskabets markedsværdi i forhold til den samlede markedsværdi af alle virksomhederne i OMXC20. Især store virksomheder som Novo Nordisk, Danske Bank og A.P. Møller – Mærsk udgør en meget stor del af indekset, og kursudsving i disse selskaber påvirker derfor C20 betydeligt mere end kursudsving i de mindre selskaber.
OMX C20 selskabsliste
A.P. Møller – Mærsk B
Carlsberg B
Chr. Hansen
Coloplast B
D/S Norden
Danske Bank
DSV
FLSmidth & Co
GN Store Nord
Lundbeck
NKT Holding
Novo Nordisk
Novozymes B
Pandora
Sydbank
TDC
Topdanmark
Tryg
Vestas
William Demant