Flåden under A.P. Møller – Mærsk gruppen er i dag en af verdens største med over 1.400 skibe.
Mærsk-flådens skibe går under fællesbetegnelsen “The Blue Fleet”. Dette udtryk har sit udspring i midten af 1950erne, hvor man ændrede skibenes farve til den nuværende blå nuance.
I begyndelsen af rederiets virke var de gamle Mærsk-dampere med ganske få undtagelser malet i de for tiden traditionelle farver med sort skibsside og rød bund, brun eller til dels hvid aptering og sort skorsten.
Skibsreder A.P. Møller fandt efterhånden, at et farveskift til noget lysere var tiltrængt. Efter visse prøver blev alle nybygninger fra 1934 og frem malet i den såkaldte Krongrå.
I 1955 opstod imidlertid et ønske om at gøre skibene mere særprægede. Erik Ringsted fra Odense Staalskibsværft foreslog da, at den grå skibsside i stedet blev malet blå. De første blå skibe blev Regina Mærsk og Francine Mærsk i 1955, og efter en række forsøg bestemte man sig for den nuværende, noget lysere Mærsk-blå farve, som alle skibe maledes i efter 1957.
Ifølge de tilgængelige oplysninger ser den officielle Mærsk-blå farve således ud
|