I december 1984 svækkedes tilliden til det danske banksystem
Landets dengang syvendestørste bank, Kronebanken, var få timer fra at krakke.
Skabt af fusion
Kronebanken med hovedsæde i Hillerød var skabt ved en fusion mellem Sjællandske Bank og Frederiksborg Bank.
Fusionen kunne dog ikke skjule, at der var store problemer med udlån og garantier på mere end 600 millioner kroner til byggekoncernen Flexplan Gruppen.
Da dette selskab gik konkurs, skabte det en voldsom nedtur for Kronebanken.
Milliardtab i 1984
Kronebanken havde lidt et tab på 1,3 milliarder kroner i 1984 og havde ulovligt udlånt over 50 procent af bankens egenkapital til Flexplan.
Herefter blev der arbejdet på en model, hvor Nationalbanken og landets daværende tre hovedbanker, Den Danske Bank, Handelsbanken og Privatbanken, stillede en tabsgaranti samt likviditet til rådighed.
I første omgang sagde hovedbankerne nej tak, men det var politisk uholdbart, at tusindvis af bankkunder lige op til jul stod til at miste deres penge.
Møde i Statsministeriet for at redde banken
Under et møde i Statsministeriet natten til mandag den 17. december 1984 lagde daværende statsminister Poul Schlüter (K) tilstrækkeligt stort pres på bankerne, at de gik med til Nationalbankens løsningsmodel.
Med en tabsgaranti på en halv milliard kroner kunne Kronebanken åbne dørene for kunderne næste morgen, mens den seks mand store direktion blev afskediget.
Årsagen til Kronebankens nedtur var langt overvejende tabet på Flexplan Gruppen, der blandt andet havde investeret i et gigantprojekt til flere hundrede millioner kroner om otte hospitaler i Nigeria. Projektet gik i stå efter et statskup i Nigeria, og det blev dødsstødet for Kronebanken, der havde finansieret byggeprojektet.
Aktionærer reddet fra konkurs
Før dramaet stod Kronebankens aktier i 230, og det så længe ud til, at de 42.000 aktionærer havde tabt alle deres penge.
I juni 1985 blev Kronebanken imidlertid opkøbt af Provinsbanken, hvor hver Kronebank-aktie blev ombyttet til en halv Provinsbank-aktie. Provinsbanken kunne anvende underskuddet på 1,3 milliarder kroner til at nedbringe sine egne skattebetalinger.
Fængselsstraf for mandatsvig
Det vakte forundring, at Kronebanken kunne havne i en så stor økonomisk suppedas uden at ledelsen greb ind og uden at revisorerne kom med den mindste advarsel.
Den manglende kontrol og efterlevelse af lovens regler blev pålagt Kronebankens øverste direktør, der i 1990 ved Østre Landsret blev idømt to års ubetinget fængsel for groft mandatsvig for 180 millioner kroner.