Futures

En future er en aftale om køb og salg af et værdipapir til en fastsat kurs på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Både køber og sælger forpligter sig til henholdsvis at købe og sælge værdipapiret på dette tidspunkt.

Et køb af futures svarer reelt til, at man har købt aktivet, mens overdragelsen sker på et fastsat tidspunkt i fremtiden. Et futuresalg svarer omvendt til, at man har solgt aktivet, men at selve overdragelsen først sker senere.

Der er en række tekniske forskelle mellem futures og optioner, og futures giver begge parter en ubegrænset gevinst- eller tabsmulighed.

Futures har forskellige betegnelser afhængig af, hvilken type aktiver der handles. Begrebet future anvendes først og fremmest for aktier. For obligationer betegnes sådanne aftaler for en terminsforretning eller en kurskontrakt, mens man inden for valuta kalder det en forward.

En valutaswap er en bindende aftale om køb/salg eller salg/køb af et fast valutabeløb på to fastsatte tidspunkter.

Skriv et svar