Ferrari

Det italienske bilmærke Ferrari kendt for deres fuldblods racerbiler og ikke mindst deres dominerende stilling i Formel 1.

Ferrari blev grundlagt i 1929 af Enzo Ferrari og har leveret en perlerække af supersportsvogne gennem tiderne.

Vi nævner i flæng F40, F50, Ferrari Enzo, Testarossa og ikke mindst LaFerrari.

Alle biler som i plakatform har prydet mange drengeværelser og direktørkontorer.

Grundlæggeren Enzo Ferrari

Enzo Ferrari (1898-1988) var italiensk ingeniør og bilkonstruktør.

Han begyndte som racerkører hos Alfa Romeo i 1920 og grundlagde Ferrari-selskabet i 1929, hvor han fra 1940 byggede sine egne vogne.

Den første racermodel blev færdig 1946. Ferrari har ud over kommercielle sportsvogne udviklet Formel 1-racere og har vundet det officielle verdensmesterskab flere gange.

Det ikoniske logo

Ser man en Ferrari kender man også logoet med den stejlende hingst.

Ikke mange andre bilmærker har så ikonisk et logo.

Farven på Ferrari-bilerne er oftest rød – ja, man taler endog om en særlig Ferrarirød farve.

Øvrige anvendte farver er gul, grå, sort og den meget sjældne hvide Ferrari.

Motorsport og Ferrari

For mange er Ferrari indbegrebet af motorsport, ikke mindst Formel 1, som omtrent var synonym med Ferrari i en årrække.

Mærket hænger således uløseligt sammen med racerbaner rundt om i verden, hvor karrosseri og motorer er blevet testet til grænsen i årtier.

Erfaringerne er så taget med over i den “almindelige” produktions til glæde for bilentusiaster verden over.

Ferrari deltog i det første formel 1-VM tilbage i 1950. Den første VM-titel blev vundet i sæsonen 1952-53, og især fra 1990’erne slog Ferrari sin position fast som det mest succesrige team i formel 1-historien.

Alberto Ascari, Mike Hawthorn, Phil Hill, Niki Lauda, Jody Scheckter, Michael Schumacher og Kimi Räikkönen har blandt de racerkørere, der har været med til at vinde Formel 1-verdensmesterskabet for Ferrari.

Ferrari på de danske veje

I sommeren 2024 er der i Danmark indregistreret knap 500 personbiler af mærket Ferrari.

Kører man på landevejene er det mest sandsynligt, at du ser en Ferrari 308 eller F 430. Disse to modeller er de mest populære i Danmark, når man så på indregistreringer.

Ikke overraskende vil den Ferrari, du eventuelt møder på landevejene i Danmark, formentlig være rød.

Denne farve repræsenterer nemlig omkring halvdelen af alle Ferrari-biler på de danske veje. Til gengæld vil du nærmest aldrig se en brunlakeret Ferrari, da det er den mindst populære farve for Ferrari-biler i Danmark ifølge Motorregistret.

Driftsomkostninger

Værkstedsregningerne kan virke uoverkommelige, særligt fordi Ferrari trods deres drivers appeal har været kendt for ikke at være synderligt driftssikre.

Har man planer om at udleve drengedrømmen uden at sælge sommerhuset eller indløse pensionsopsparingen før tid, bør man forhånd kontakte en af de få dygtige mekanikere og værksteder, som rent faktisk kan skrue på bilen og vedligeholde den.

Ferrari er naturligvis ikke for alle, og alene prisen afskrækker de fleste med normale indtægter. For entusiaster er der dog altid en vej, og kan man “nøjes” med en brugt model med 10-15 år på bagen, er den ikke meget dyrere end en nutidig luksusbil.

MODELÅRGANGANTALHKCCMCYLINDRETOPFART0-100 KM/T
LaFerrari2013499950V12350 km/t2,5 sek
Portofino2017592V8320 km/t3,5 sek

Hvis du vil vide mere

Du bør kigge forbi www.ferrari.com

Er du nostalgisk bør du helt sikkert besøge oversigten over gamle modeller