1800-tallet bød på hårde kår for de fattige i det meste af Europa med lave lønninger og høje priser på almindelige dagligvarer. Det fik en gruppe af datidens forbrugere i England til at gå sammen i en forening for at skaffe for at at skaffe de bedst mulige varer til billigst mulige penge, så også de fattigste fik mulighed for ordentlige dagligvarer. Dermed var grundstenen til brugsforeningstanken lagt.
Brugsforeningerne skulle være åbent for alle, være demokratisk ledet, og overskuddet skulle fordeles til medlemmerne i forhold til andel. Derudover anvendtes en del af overskuddet til oplysning og uddannelse.
Pastor Sonne og FDB
Fra midten af 1860´erne skød brugsforeningerne op i hele Danmark. Den socialt engagerede Pastor H.C. Sonne brændte stærkt for andelstanken og tog i 1866 initiativ til at danne Thisted Arbejderforening – Danmarks ældste brugsforening.
Utallige andelsmejerier, andelsslagterier, forsamlingshuse og brugsforeninger skød op over hele landet, og i 1896 nåede antallet af brugsforeninger omkring 600. Mange af disse var interesserede i at indkøbe deres varer i fællesskab for at opnå bedre priser.
Et samarbejde mellem de mange brugsforeninger blev formaliseret den 1. januar 1896, hvor man dannede Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger – også kaldt FDB. Omkring halvdelen af alle landets brugsforeninger indgik i det nye fællesskab, der fra starten blev landsdækkende og fungerede som grossist for de enkelte brugsforeninger. Samarbejdet skulle sikre de bedste varer til den laveste pris gennem fælles indkøb, og på den måde være til gavn for brugsforeningernes medlemmer.
Egne fabrikker
En initiativrig uddeler ved navn Severin Jørgensen blev FDBs første formand. Ifølge ham skulle FDB ikke blot skulle sælge varer, men også fremstille dem. I 1897 etablerede FDB derfor sit eget kafferisteri. Derefter fulgte en chokoladefabrik, en sukkervarefabrik og en tobaksfabrik.
Op gennem 1900-tallet oprettede og købte FDB en række virksomheder som Vejle Dampmølle og Svendborg Vinkompagni. FDB bagte også selv brød og fremstillede margarine, blandt andet på de store arealer i Viby ved Århus. De blev først solgt i begyndelsen af 1990erne.
Samtidig varetog man fra 1928 oplysningsarbejdet via ”Brugsforeningernes Tidsskrift”, der senere skiftede navn til Samvirke.
Den store fusion og skærpet konkurrence
I 1973 fusionerede FDB med den københavnske detailkæde HB – Hovedstadens Brugsforening i Danmarkshistoriens hidtil største fusion. Med fusionen var FDB nu ikke blot grossist og producent, men også egentligt detailhandler. Denne position blev i løbet af 1980´erne udvidet med opkøbet af dagligvarekæderne Irma og Fakta samt elektronikkæden Merlin. Kæderne blev drevet som selvstændige aktieselskaber uden brugsforeningernes medlemstilknytning.
Samtidig betød den teknologiske udvikling, at det var billigere at købe en række af de varer, som FDB hidtil havde produceret selv. FDB solgte derfor sine fabrikker og koncentrerede sig om at drive detailhandel. Ressourcerne skulle bruges på salg – ikke produktion. Et nyt FDB så dagens lys.
Særligt fra 1980´erne blev konkurrencen på dagligvaremarkedet skærpet, ikke mindst ved fremmarchen af de konkurrerende kæder under Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto) og udenlandske kæder, der kom ind på det danske marked. FDB svarede igen på konkurrencen med oprettelsen af nye kæder inden for det eksisterende butiksnet, hvor blandt andet Brugsen blev splittet op i supermarkedskæden SuperBrugsen, minimarkedskæden Dagli’Brugsen og LokalBrugsen som en kæde af nærbutikker.
Coop Norden
Sammenlagt var 1990erne én lang ørkenvandring for andelsbevægelses butikker, der år for år så konkurrenterne komme stadig nærmere hvad angik butikker og markedsandel. Samtidig satte man store penge til hvert år på driften, og reddede som regel kun et positivt resultat hjem ved salg af fabrikker og ejendomme. Blandt de frasolgte enheder var Svendborg Konserves Fabrik, Nyborg Lynfrost, Viby Margarine- og Salatfabrik, FDB’s Kemisk Tekniske Fabrik og De Danske Brødfabrikker A/S, mens butikskæderne MacCoy og Jem & Fix blev solgt i 1997.
Den skærpede konkurrence afstedkom en epokegørende beslutning, da FDBs kongres den 16. juni 2001 sagde ja til bestyrelsens forslag om at danne en fælles nordisk detailhandelsvirksomhed, Coop Norden. Det skabte en dansk, norsk og svensk detailgigant ejet af de nordiske fællesforeninger, der startede formelt 1. januar 2002.
Coop Norden ejes af FDB sammen med de to nordiske søsterorganisationer; Kooperativa förbundet (KF) i Sverige og Kooperative Landsforening (NKL) i Norge.
Et af de økonomiske smertensbørn var lavprisvarehuset Obs!, der åbnede i 1973. Kæden formåede aldrig at give overskud, og i 2002 blev Obs! varehusene omdannet til Kvickly xtra.
Kæderne under Coop Danmark er i dag SuperBrugsen, LokalBrugsen, Daglibrugsen, Irma, Fakta, Kvickly og Kvickly xtra. Disse butikker indgår i Coop Norden Danmark A/S, der ejes af Coop Norden AB. Kæderne er tilsammen Danmarks største detailhandelsvirksomhed, men har fortsat store problemer med indtjeningen. I dag omsætter der for omkring 40 milliarder kroner i de mere end 1.000 danske butikker.
Med dannelsen af Coop Norden blev butikkerne og foreningen FDB skilt ad, idet FDBs fremover skulle være en medlems- og forbrugerorganisation. Brugsforeningen FDB ejede 38 procent af aktierne i Coop Norden AB, og havde en række ejendomme, reklamebureauet Republica A/S samt Merlin A/S, der drevbutikskæderne Merlin og Electronic World. Merlin-selskaberne blev dog solgt i 2005.
Efter længere tids uenighed om strategien og ikke mindst de økonomiske resultater, blev FDB med virkning fra 1. januar 2008 atter eneejer af Coop Danmark A/S. Det skete ved at købe selskabet ud af det fælles Coop Norden. Samtidig etableredes Coop Trading A/S som et fællesnordisk indkøbsselskab ejet af Coop Danmark, Coop Sverige og Coop Norge.
Seneste regnskab og resultater
I marts 2012 præsenterede Coop og brugsforeninger det hidtil bedste årsregnskab. Omsætningen blev 43,8 milliarder kr. (ekskl. moms) mod 42,5 milliarder kr. året før, hvilket er ny rekord. Samtidig vandt Coop markedsandele for 6. år i træk.
Det samlede EBIT-resultat for Coop incl. brugsforeningerne er 773 millioner kr. mod 708 millioner kr. året før. Coop excl. brugsforeningerne har opnået et EBIT-resultat på 544 millioner kr. mod 504 millioner kr. året før, hvilket er det bedste resultat nogensinde.
”Jeg er meget stolt over, at det sammen med mine 36.000 kolleger i Coop-familien er lykkedes at skabe et rekordresultat i et svært år. Den øgede indtjening er en forudsætning for, at vi kan gennemføre de nødvendige investeringer for at være konkurrencedygtige fremadrettet samt fortsat give ekstra økonomiske fordele til medlemmerne,” sagde Coops adm. direktør Jesper Lien.
Den største vækst stod discountkæden Fakta for, men også Dagli’Brugsen har mod manges forventninger haft en stigning i salget på over en halv milliard kr. Derimod blev 2011 et hårdt år for Kvickly og SuperBrugsen, mens Irma har haft en tilfredsstillende udvikling i 2011.
Markedsandelen er øget på baggrund af moderniseringer af butiksnettet, IT og logistik.
For 2012 forventer Coop fortsat stort prisfokus fra kunderne og et marked præget af hård konkurrence. Alligevel vil Coop være offensiv med etablering af mange nye butikker og butiksmoderniseringer, og målsætningen for 2012 er at forbedre resultatet yderligere.
Coop er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S.
Coop har sammen med de selvstændige brugsforeninger en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kr. og 36.000 medarbejdere. Coop ejes af FDB, som har 1,7 millioner medlemmer.
Milepæle FDB/Coop
1896: FDB grundlægges
1949: Første selvbetjeningsbutik
1950: Åbning af Anva varehus
1961: Kvickly grundlægges
1973: Obs! starter
1976: Madpyramiden
1982: Irma opkøbes
1987: Fakta opkøbes
1991: SuperBrugsen
1991: Dagligbrugsen
1995: LokalBrugsen
1997: MacCoy frasolgt
1997: jem & fix frasolgt
1998: Dividende genindføres
2002: Coop Norden dannes
2002: Obs! omdannes til Kvickly xtra
2005: Merlin sælges
2008: FDB overtager Coop Danmark A/S
2012: Fremlæggelse af rekordregnskab for 2011
