BMW M6

Vi dykker ned i redaktionens arkiver, og bringer her et glædeligt gensyn fra garagen – om dengang, vi testede en uforlignelig BMW M6 …

“Det er med rystende hænder, at jeg skriver denne artikel, for BMW M6 er næsten mere bil, end man kan køre. De kommende ord er ikke for sarte sjæle, feminister, husmødre med trang til praktiske stationcars eller miljøministre.

Så væk med hæmningerne og på med kørehandskerne. Spænd selen, for nu kommer det til at gå stærkt. M6 venter forude.

Legetøj

Mekanikeren smiler bredere end nogensinde, da vi henter bilen. Selv for folk som arbejder med BMW og deres skønne motorer til daglig, er der alligevel plads til begejstring. En salgskonsulent forklarer lige om bilens fortræffeligheder og nøglerne overrækkes.

Og jo, den skal skam lyde sådan, forsikrer han, da buksebenene blafrer i udstødningsrørenes pludrende tomgang. Vi hører kun lige noget om sportsmode, skifteprogrammer, stabilitetskontrol og elektronisk styret undervogn, inden vi sætter os ind i den læderbeklædte kabine.

Lige inden vi lægger fra land, kommer en mekaniker løbende. “Husk at trykke på M-knappen. Så bliver den sjov!” siger han, og så er vi afsted.

Annonce

 

Skuffelse

Første indtryk af bilen er skuffelse. Her er ingen hjulspin, og bilen er meget nemmere at styre, end man forventer af en sportsvogn i denne klasse. Gearet er sat til automatiske skift, og den rykker faktisk temmelig meget mellem gearene. Det er, som om bilen ikke rigtig kan finde ud af klare sig i byens tætte trafik. Den vil gerne ud og strække benene på Autobahn.

Nå, men mens vi sidder i kø, bladrer vi lidt i i-Drive. Vi har testet det adskillige gange før, og det giver os en fordel frem for nye brugere. Måske derfor finder vi det ikke så besværligt som andre. I denne M6 er der dog fyldt endnu flere muligheder på det elektroniske menukort, og det kræver næsten en længerevarende uddannelse at komme igennem det hele.

Landevejen venter

Endelig er der fri bane, og landevejen byder sig til. Vi eksperimenterer lidt med kickdown og de forskellige skifteprogrammer. Der er hele fem af slagsen, som varierer hastigheden og hyppigheden af gearskiftene i SMG-kassen. Vi finder ud af, at program 5 er det hurtigste. Her giver kickdown en behagelig og overbevisende acelleration, som kan måle sig med det meste, vi har prøvet i andre biler.

Men alligevel er det, som om vi ikke er ovenud imponerede. Vi prøver også med at skifte gearene manuelt, så vi selv kan bestemme, hvornår næste gear skal lægges ind.

Det hjælper betydeligt på farten.

Der er kraft i både 5, 6 og 7 gear til overbevisende overhalinger på landevej. Men i 2, 3 og 4 er der virkelig smæk for skillingen. Motoren brøler, og smilet breder sig over hele ansigtet. Nu kan vi for alvor mærke det, vi havde håbet på.

Flot BMW M6 med fjord i baggrunden.

M-knappen

Indtil nu har vores ophold i M6 været en blandet fornøjelse. Det er en smuk bil, men motoren er ikke det kraftværk, alle taler om. Bevares, den er hurtig og overbevisende, men ikke vild og voldsom. Vi har kørt en halv times tid og fået en god fornemmelse af bilens størrelse og betjening. Motoren er gennemvarm, og tiden er inde til at prøve den der knap, som mekanikeren fortalte om; M-knappen.

Fingeren trykker på knappen, og et lille ryk i rattet og undervognen fortæller os, at der skete et eller andet. I vores Head-up-display ser man nu også omdrejningstælleren, og gearskiftet er nu kun manuelt. Er det ikke også som om lyden ændrer sig lidt?

Vi blinker fra mod motorvejen og gearer ned i andet gear og træder på speederen. Woooooooooaaaaahhhhh – bilen er som forvandlet. Verden forandrer sig, og alting går hurtigere. Meget hurtigere. Meget, meget hurtigere. Med mindre man har kørt i andre superbiler, kan intet forberede dig på kraften i M6.

 

En tur til den lokale lystbådehavn tiltrækker også opmærksomhed.

Fra cruiser til racer

Inden vi fortæller mere om fartmonsteret, så lad os lige skrue tiden tilbage til det øjeblik, vi trykkede på m-knappen på det rat, som i øvrigt er verdens bedste.

Der sker nemlig flere ting på samme tid, når M-knappen aktiveres. Speederresponsen ændres, så den reagerer meget hurtigere. Skifteprogrammet ændres, så gearskiftene også sker meget hurtigere og EDC – den elektronisk styrede undervogn – strammer alting op.

Og sidst, men absolut ikke mindst, så ændrer motoren ydelsen fra respektable 400 til fænomenale 507 hestekræfter. Og det forandrer vores komfortable cruiser til en regulær racer. Motoren brøler og vræler, mens den æder benzin helt op til 8.500 o/min. De første 100 km/t nås på blot 4,6 sekunder og turen til 200 km/t tager 14,5 sekunder.

Djævelens sorte bankende hjerte.

Som dag og nat

Forskellen mellem M-knappen i dvale og aktiveret tilstand er som dag og nat, som god og ond.

Jeg får sved på panden, og hjertet hamrer hurtigere. Grebet om rattet bliver strammere, mens jeg ryster på hovedet.

Hvad skete der lige der? Nej, det må være en fejltagelse, så hurtig kan ingen biler være.

Vi bremser lidt ned og træder så igen på speederen. Vrrrrooooooomm – det samme sker.

Vi presses tilbage i sæderne med en urkraft, jeg aldrig har oplevet før. Motoren brøler, laver hjulspin i andet gear, og da det løber tør for kræfter ved 110 km/t og overgiver sig til tredjegearet, så er der slet ingen tøven eller forringelse af accelerationen.

De medkørende på motorvejen står simpelthen stille, og farten kommer lynende hurtigt i nærheden af klip i kortet.

Djævelens sorte bankende hjerte

For helt at forstå bilens sande karakter, må man åbne motorhjelmen.

Under den banker et sort hjerte i form af BMWs kraftigeste serieproducerede motor nogensinde. Med slagvolumen på 5 liter er de 10 cylindre i V-form, kun overgået af V12-modellerne i slagvolumen. Til gengæld æder den omdrejninger som en sulten missekat labber fløde i sig. Og lyden er potent som bare pokker. Man fristes næsten til at bande, for det er f… lækkert at høre på.

507 hestekræfter fra en V10 motor er simpelthen ufatteligt og ubeskriveligt. Dejligt fascinerende og en lille smule latterligt, hvis man skal være helt ærligt. Magnussen, Elgaard og Nielsens BMW’s E90 i DTC trim yder omkring 300 HK. Og godt nok er M6 tungere, men det er altså ren racerbil bedømt på ydelsen.

For at sætte kræfterne yderligere i relief, så er BMW 116i med 115 HK en både dynamisk og velkørende bil. Tænk sig, at man ved et tryk på en knap kan hente hvad der svarer til BMW’s mindste motor eller en Honda Civic ekstra ud af motoren.

Fascinerende.

Og pyt med at det koster en regnskov, for bæstet kører kun 6,8 km/l. Og det er endda kun, når man kører rigtigt pænt – ellers går bilen ikke over 5 km/l.

Designet er gennemført lækkert og sportsligt. Ja, selv bagenden er fascinerende.

Launch Control

I et forsøg på at lade teknikken tøjle de mange kræfter, findes der en særlig launch control, igen med slægtskab i Formel verdenen.

Helt ligetil er det nu ikke.

Først skal man køre en tur på 10 km og få motoren gennemvarm.

Og så skal man lige huske at overholde bilens tilkøringsperiode på nogle tusinde kilometer.

Så når der er gået en måneds tid, kan man altså træde speederen bund.

Nå, nej, først skal man finde det hemmelige gear. Kassen har 7 trin og 5 skiftemodus, men drive logic skal placeres i modus 6.

Aha – et hemmelig gear. Spændende. Man finder det ved endnu et par krumspring, og endelig er man klar.

Gearstangen holdes fremad, og speederen trædes i bund, hvorefter motoren falder til “ro” omkring 4.000 o/min.

Når gearstangen slippes er det bare om at holde fast og holde speederen i bund, hvorefter bilen kvitterer med den hurtigst mulige acceleration.

Men husk god plads, for 507 hestekræfter gør bilen meget bred og bagdækkene i størrelse 19″ med 285 brede sutter svarer pludselig til en elefant på skøjter. Det er muligt, at man kan skære en tiendedel af sin egen accelerationstider, men vi foretrækker at gøre det selv.

Bilen skiller sig ud!

Men hvordan kører den så?

Det fascinerende ved M6 er, at man selv kan vælge, om den skal være meget sportslig eller ekstremt sportslig.

Men vi savner i den grad hverdagsknappen. Når man skal parkere eller vende bilen på begrænset plads er speederresponsen hurtigere end man har lyst til.

Når man følger trafikken på omfartsvejene er responsen derimod skiftende eller decideret langsom. Automatgearkassen vælger ofte et højt gear med det resultat, at motoren kommer til at sejtrække ved lidt for lave omdrejninger til at det føles behageligt.

Man kan selvfølgelig droppe automatikken og skifte sekventielt via padlerne på rattet, men der findes reelt ikke noget roligt alternativ, når der går morfar i os og det eneste, man ønsker, er rolig og komfortabel kørsel.

Jo, tænker djævlen på vores skulder og skriger i vores ører: der findes skam et alternativ; vi kan bare skride ud af M6 og købe en Skoda fra 1987.

En M6 som køres med blød hat, vor herre bevares!

Det svarer til at skyde den berømte gråspurv med kanonen Tykke Bertha. En M6 er sin egen og kræver at blive kørt hårdt. Ellers er det spild af pengene.

Lang lige landevej, ædt og fortæret på 10 sekunder.

Alt i læder

Kabinen er naturligvis klædt i lækkert og silkeblødt læder, og stolene har alt til optimal indstilling via elektriske kontakter.

Endda kan sæderne indstilles, så der er plads til chauffører i alle størrelser.

Og bedst af alt, sædet kan indstilles. så det også passer i bredden. En ting vi sætter umådeligt meget pris på efter at være blevet klemt i Honda Civic Type R.

Man kan ikke sælge biler i USA uden en eller flere kopholdere til Diet Coke eller tynd koffeinfri kaffe i styroform bægre.

Men selv ikke kinesiske bilproducenter ville vove en kopholder med så usselt et design, som den man finder i M6. Den er ganske funktionel, men køn er den altså ikke. Og hvad med en eventuel passagerkop?

Lækker kabine, men meget begrænset plads på bagsædet.

Den stille glæde

Køreglæden er enorm, fantastisk, begejstrende og en helt masse andre positive ord.

Og den er enormt kostbar, skønt det reelt er umuligt at finde fornuftige konkurrenter, man kan sammenligne det 10-cylindrede og Formel 1-inspirerede omdrejningselskende kraftværk med.

Der er perfekt lyd fra motoren, og skulle man blive træt af vrælet, så klarer de 10 højtalere og en subwoofer at banke lyden ud i den intime kabine, så håret blæses tilbage.

Tilbage på ringvejen og de andre bilisters misundelige blikke ved de mange lyskryds.

Hvor var det fedt at nyde følelsen af at være for gammel og for fornuftig til at konkurrere med de andre bilister om at komme først ud af lyskrydset.

Så kære lånte M6: Jeg håber ikke, du følte dig alt for krænket i din racersjæl, da vi lod en Yaris Sport komme først fra land på ringvejen.

Du og jeg ved jo godt, at der ikke er noget match for os ved byens mange lyskryds.

Vi kørte knap 1.000 km i testugen og så ikke en eneste bil, som kunne køre fra os. Ikke en eneste!

Praktisk? Ja, faktisk. Bagagerummet er overraskende forslugent.

Frygten

Retur til redaktionen, hvor bilen henstilles på den videoovervågede parkeringsplads bag pigtråd og den store automatiske gitterport, der er beregnet til at holde entreprenørmaskiner inde.

Livet med dig er smukt, og låneglæden er enorm. Men pludselig er arbejdsdagen slut, og bilen skal med hjem til forstæderne.

Folk kigger på os nu. Nogle tænker drømmebil. Andres blikke signalerer misundelse.

Endelig er der de blikke, der fordomsfuldt signalerer, at sådan en bil kan man kun købe, hvis man handler med euforiserende stoffer eller arbejder som bolighaj.

Sådan en M6 er frygtelig bred, og pludselig føles indkørslen og stenene omkring den frygteligt snæver. Her bliver angsten for buler og ridser igen meget stor og regulær. Med lidt hjælp fra parkeringssensorerne går det dog fint, og bilen manøvreres på plads.

Speedometer går til 330 km/t – som dog kun nås, hvis begrænsningen pilles fra. Og det gjorde vi naturligvis ikke.

Konklusion

Efter en uge i selskab med den sorte BMW M6 er redaktionen delt.

Vi er enige om, at det er en lynende hurtig coupe med designet lige i øjet.

Bilen stjæler opmærksomheden, hvor end den kommer hen. Selv i Tyskland efter et kortvarig Autobahn-ophold, trækker den blikke til sig, mens nysgerrige sjæle kigger ind af ruderne og spørger beundrende til topfart og motorydelse.

Jo, man kommer i snak med rigtig mange på sådan en uge, så det er også en kørende kontaktannonce.

Jeg tror, at Fanden er en bil. Den hedder M6 og hans djævleorgel spiller på 10 cylindre.

Det er en fabelagtig, uforlignelig køremaskine, som kun har et eneste problem i vores optik: Den ligeså onde tvillingebroder M5, som koster ½ million mindre, har mere plads, kan omtrent det samme og ligner til forveksling en rolig sedan. En vaskeægte blodtørstig varulv i fåreklæder. Den snupper vi, tak. Dens storebror – monsteret M6 – er simpelthen for vild!

Men 17 år efter testen husker vi stadig bilen – det kan også noget!

Tal og teknik

Model: BMW M6 coupe
Pris: Kr.2.282.900 ekskl. levering og metallak
Motortype: 10 cylindre, v-form
Brændstof: Benzin
Træk: Baghjulstræk
Slagvolumen: 4.999 ccm
Ydelse: 507 hk ved 7.750 o/min
Moment: 520 nm ved 6.100 o/min
Gearkasse: 7 trin SMG
Topfart: 250 km/t (elektronisk begrænset)
0-100 km/t: 4,6 sekunder
Forbrug opgivet: 6,8 km/l ved blandet kørsel (EU-norm)
Forbrug målt: 6,8 km/l
Bagagerum: 450 liter
Køreklar vægt: 1.785 kg
Total vægt: 2.200 kg
L/B/H: 487 cm/185 cm/137 cm
Testperiode: September 2007
Testvarighed: 7 dage
Testlængde: 900 km
Testvejr: Regn, sol, blæst, 5-22 grader
Testområde: Motorvej, landevej, by
Standardudstyr: Elruder, fjernbetjent centrallås, el-justerbare sidespejle med varme, integreret radio/cd med ratbetjening, navigation, tv, sædevarme, læderinteriør, regnsensor, tågelygter for og bag, fartpilot, launch control, EDC, DSC
Konkurrenter: Mercedes SL AMG, Audi R8