Rederiet Svitzer rummer mere end 175 års maritim historie og har i dag over 500 skibe. Det er det ældste rederi i A.P. Møller-Mærsk koncernen og det største målt på antallet af enheder. Svitzer er historien om succesfulde opkøb, der har tidoblet omsætningen siden 1997.
Bjergningens historie
I skibsfartens begyndelse var danske farvande frygtet som vanskelige at besejle. Ikke mindst den jyske vestkyst i vintermånederne og Kattegat forårsagede mange forlis og kostede utallige søfolk livet. Egnens herremænd ejede alt løst fra havet inddrevet gods, og skibe som strandede “uden levende Folks Medfølge” var herremandens ejendom.
Bjergningen af strandet gods var fortsat i det 16. og 17. århundrede en væsentlig indtægtskilde for strandboerne, der ikke veg tilbage for at hjælpe ulykken lidt på vej. Falske fyrsignaler lokkede sejlskibe på grund, hvorefter strandboerne bjergede hvad de kunne. Siden kom der love til for at bedre forholdene, men stadig kom kun det strandede gods i betragtning. Datidens primitive hjælpemidler var kun sjældent i stand til at flotbringe de strandede skibe.
Etableringen
Skibsfartens tiltagende omfang nødvendiggjorde en videreudvikling af det eksisterende bjergningsvæsen. Som et naturligt udslag heraf stiftede Emil Zeuthen Svitzer i interessentskab med styrmand H.C. Larsen den 3. marts 1833 Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise. Dermed indledtes den organiserede bjergning i Danmark.
Baggrunden var udviklingen af skibe med stadig større dybgang, der dårligt egnede sig til de danske farvande med flade grunde og banker. Ofte fik rejserne en brat afslutning på en revle i Kattegat. At de danske stræder med den store gennemsejlende trafik og vanskelige besejlingsforhold måtte være et godt marked for et bjergningsselskab, var grundlæggerne sig ganske bevidst.
Em. Z. Svitzer var født i Rerslev Præstegaard ved Ruds-Vedby i 1805, uddannede sig til handelsmand og fik i 1829 “Borgerskab som Tømmerhandler og Grosserer”. Hårdt arbejde og initiativrigdom gav snart tømmerforretningen et stort omfang, men sejladsen med store ladninger træ var forbundet med megen risiko. Den risiko inspirerede Svitzer til bjergningsentreprisen.
Selskabets start var uhyre beskeden. Kun en lille sejljagt, en kragejolle og en 12-årers robåd – en såkaldt gig – blev indkøbt. Alle tre fartøjer blev stationeret i Kastrup, hvorfra Entreprisen hjalp uheldige skippere, der var strandede i Drogden eller Flinterenden. Sejljagten Gammelholm var købt for 3.000 rigsdalere og blev udrustet som bjergningskutter med losse- og løftegrejer og damppumper. Kragejollen Trende Brødre blev brugt som hjælpefartøj ved udlægning af varp, der er en trosse til forhaling af skibet. At man tillige erhvervede den 12-årers gig, indikerer at der var konkurrence med andre bjergere i Øresund og at det således gjaldt om at komme hurtigst ud til havaristen med tilbud om assistance.
Takket være dygtig ledelse, solidt materiel og et førsteklasses sømandspersonel udviklede Entreprisen snart sit operationsområde til alle danske farvande med bugsering ligeså. Efterhånden vandt det nye foretagende et godt renomme for at klare selv vanskelige opgaver.
Vækstfasen
Med virkning fra 1. januar 1872 omdannedes det private firma til A/S Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise på initiativ af finansmanden C.F. Tietgen. Med et udvidet kapitalgrundlag på 400.000 rigsdalere gik Svitzer i gang med et stort nybygningsprogram. Entreprisen gik støt frem, og blev efterhånden det selvfølgelige valg, når man havde lidt havari. Dette gjaldt ikke blot i hjemlige rederikredse, men også oversøiske farvande, hvor selskabet fik ry af en reel forretningsgang og en førsterangs sømandsstand.
Rigtig fart tog udviklingen med begyndelsen af det 20. århundrede. Frem til 1915 voksede selskabets flåde betydeligt, ligesom bjergningsmateriellet blev stærkt forøget og moderniseret. For at kunne være på ulykkesstedet hurtigst muligt havde man skibe i København og de vigtigste provinshavne. Samtidig havde selskabet for egen regning anlagt telefonledninger på de steder, hvor de fleste strandinger fandt sted. For at sikre tilstrækkelig arbejdskraft ved en stranding organiserede selskabet kystbefolkningen i bjergelaug, der var forpligtede til at give møde på strandingsstedet mod del i bjergelønnen. Selskabets formål gav dog svingende beskæftigelse – uaktiv det ene øjeblik og knoklende det næste. Et eksempel på sidstnævnte var under den kortvarige isperiode i februar 1912, hvor alt disponibelt materiel og personel var i ilden dag og nat i længere tid.
Udenlands søgte Svitzer først efter 1885, hvor man udstationerede E.M. Z. Svitzer i Marseilles. Foruden at operere i hjemlige farvande havde selskabet fra 1907 stationeret en større bjergningsdamper i Reykjavik, hvor skibet især bjergede mange trawlere. Selskabet fik i 1906 bygget Protector, der var den største bjergningsdamper i verden. I perioden frem til Anden Verdenskrig oprettedes flere stationer i Middelhavet.
Bjergningsdamperen s.s. Protector blev bygget hos B&W skibsværft i København og oprindeligt udsendt til kinesiske farvande med base i Hong Kong. Her gjorde den sig bemærket efter den store tyfon, der delvist ødelagde kolonien i september 1906. Skibet, der lod sine 62 meter drive frem af en dampmaskine på 1.050 hk, blev i 1909 overført til den nyoprettede bjergningsstation i Suez og kom senere til Aden. Damperen udførte adskillige interessante og vellykkede bjergninger på de arabiske og afrikanske kyster og ophuggedes først i 1960. Foto: Handels- og Søfartsmuseet.
Den daglige ledelse lå i hænderne på grosserer H.P.J. Lyngbye frem til 1898, hvor han sammen med C.F. Tietgen forlod selskabet. I 1899 valgtes kaptajn O. Hecksher til direktør, en post denne bestred i samfulde 31 år, indtil kaptajn C.E. Silfverberg overtog posten i 1930, hvor han blev til sin død i 1941. Svitzer var begunstiget af søfartens udvikling, hvor de stadigt større skibes ringe manøvreegenskaber i trange farvande, nødvendiggjorde bugsering ud og ind af havne. Det betød mere arbejde til Svitzer.
I krig og krise
Ved besættelsen af Danmark den 9. april 1940 blev fire skibe i Svitzer-flåden afskåret fra Danmark, heriblandt s.s. Protector, der beslaglagdes af englænderne. Skibet fortsatte dog sit normale arbejde med den danske besætning i Rødehavet frem til 1943, og udførte gennem hele krigen bjergningsarbejde med station i Aden.
Krigen ramte også Svitzer-flåden direkte med tre forlis, herunder bjergningsdamperen Viking, der lå i Piræus. Her havde den græske regering under store protester fra den danske gesandt rekvisitioneret skibet i november 1940. Efter det tyske angreb på Grækenland, blev Piræus den 7. april 1941 udsat for et luftangreb, hvorunder Viking sank efter en voldsom eksplosion, der kostede hele den græske besætning livet.
Svitzers bjergningsdamper Geir lå i Casablanca under den allierede invasion af Nordafrika. Skibet forliste under fransk flag i foråret 1943 i et minefelt. Endelig gik bjergningsdamperen Valkyrien kort efter den 9. april 1940 ud fra Lissabon og lod sig efter forudgående aftale kapre af en engelsk destroyer.
I Danmark var det lykkedes at undgå direkte beslaglæggelser af dansk tonnage, men i begyndelsen af 1944 ønskede tyskerne at anvende visse af de oplagte skibe til militære formål. DFDS fik beslaglagt otte skibe og i oktober 1944 beslaglagdes fire DSB-færger. For at undgå samme skæbne søgte både Svitzer-flåden og skibene fra Det Forenede Bugserselskab til Sverige.
Anden Verdenskrig gav også arbejde til Svitzer, der deltog i bjergningen af vrag i de danske farvande og rydningen af havne og kyster langs Polen og Tyskland. Efter krigen blev stationerne i Middelhavet og på den portugisiske atlanterhavskyst genoprettet i samarbejde med Göteborgs Bogserings- & Bärgnings A/B og Norsk Bjergningskompagni A/S. Ligeledes genoprettedes stationen i Rødehavet i 1948, ligesom man fra 1950 etablerede station på Grønland i sommerhalvåret, hvor isforholdene tillod det.
Efter krisen i 1956, hvor Ægyptens præsident Nasser nationaliserede Suezkanalen, udbrød der krig mellem Ægypten og Israel. Suezkanalen blev da grundigt blokeret af 41 sænkede skibe. Af FN fik Svitzer i opdrag at forestå oprydningsarbejdet sammen med et hollandsk bjergnings-selskab. Frem til maj 1957 hævede Svitzer-flåden blandt andet en 3.000 tons stor fregat, en del gravemaskiner og et stort landgangsfartøj.
Godt 10 år senere var der på ny brug for Svitzer i Suezkanalen. Den 6. juni 1967 brød seksdageskrigen ud mellem Israel og Ægypten. Israel erobrede hurtigt hele Sinai til Suezkanalens østlige bred. Snart var Suezkanalen atter fyldt med sænkede skibe, og den vigtige transportvej var blokeret frem til 1975, hvor Svitzer atter deltog i bjergningsarbejdet.
Ved udgangen af 1969 bestod Svitzer-flåden af 21 egne skibe og yderligere 18 enheder i samarbejde med andre bugserselskaber. I perioden 1965 til 1969 steg selskabets nettoomsætning ved bjergning, bugsering og dykkerarbejde fra godt 11 til 17 millioner kroner. Overskuddet i perioden lå stabilt på omkring en halv million hvert år. Herefter fulgte 1970erne med markant stigende omsætning til 60 millioner kroner i 1978 og en fortsat lønsom drift.
Ekspansion under den syvtakkede stjerne
I 1978 overtog rederiet A.P. Møller alle aktier i bjergningsentreprisen, der dels påbegyndte et stort nybygningsprogram, dels overtog Aktieselskabet Det Forenede Bugserselskab, der ikke blot bugserede skibe men oprindeligt også leverede ferskvand til sejl- og dampskibe. Med overtagelsen blev skibene under Det forenede Bugserselskab malet fra grøn til sort. Bugserarbejde var i det hele taget et stort forretningsområde for Svitzer, der allerede i 1959 havde overtaget bugsering og isbrydning i Odense kanal, havn og fjord samt vedligeholdelsesarbejder på bøjer.
Entreprisen kunne med god grund fejre sit 150-års jubilæum i 1983. På dette tidspunkt var medarbejderstaben på mere end 350, der varetog driften af 53 enheder. Ekspansionen fortsatte med overtagelsen af Bugserselskabet Goliath i Aalborg med syv skibe, Claus Sørensens fire skibe i Esbjerg, og i 1987 Frederikshavn Trosseføreri I/S.
Fra sin stiftelse og frem til 1950erne var Svitzer koncentreret omkring bjergning af nødstedte skibe, men siden blev behovet for professionelt bjergningsarbejde stærkt reduceret af søfartens tekniske udvikling. For samtidig at omgå bjergningsarbejdets meget svingende karakter udvidede man på andre områder. Danfragt A/S stiftedes i 1985 af Svitzer, DSB og A/S Renovadan, der skulle satse på bulktransporter i større skala. Derimod lykkedes det ikke Svitzer at overtage driften af de fire statsisbrydere, som man ellers havde budt ind på.
Til gengæld voksede Svitzer inden for bulksektoren med bugserbåds- og lægtersystemer. Udviklingen af transport med pramme foregik i England via Svitzer Towing Ltd. Dette selskab sejlede i perioden 1989-1994 opslemmede materialer fra en kulmine i det nordlige England.
I kraft af sine bjergningsaktiviteter har Svitzer altid haft specialuddannede dykkere i arbejde. Væksten i offshore-installationernes antal i 1970erne gjorde det naturligt for Svitzer at udvide sit forretningsområde under vandet med inspektions-, vedligeholdelses- og reparationsopgaver. Dykkertjeneste i Nordsøen var længe forbeholdt britiske selskaber, men i 1982 indledte Svitzer et samarbejde med Global Diving Services Ltd. i Glasgow om det fællesejede Svitzer-Global Diving Services, der med hjemsted i Esbjerg udførte offshore dykker- og vagttjeneste ved platformene i Nordsøen.
Omkring 1986 startede Svitzer med seismiske og andre geofysiske services offshore. Man etablerede sig i Great Yarmouth, oprindeligt under navnet Britdive Ltd. men siden som Svitzer Limited. I 1987 blev offshore survey-selskabet Hunting Surveys Ltd. Opkøbt, og man anskaffede surveyskibene Svitzer Mercator og Svitzer Magellan. Det britiske surveyselskab udførte nøjagtig positionsangivelse i i forbindelse med surveys af havbunden, seismisk arbejde og positionering af boreplatforme. Ved et tilfælde fandt selskabet også et gammelt minefelt fra Første Verdenskrig.
Opkøbsbølgen
Hidtil havde den gamle bjergningsentreprise nemlig ført en stille tilværelse i A.P. Møller Gruppen. Omsætningen lå i intervallet 290-352 millioner kroner årligt i perioden 1989-1995, og resultaterne var svingende. I 1995 etablerede man Baltic Bulk Services Oy Ab, der med base i Helsingfors transporterede bulkvarer i Østersøen. Denne udvidelse faldt i tråd med leveringen af to kraftige bugserbåde i december 1995. Det var de første nybygninger siden 1984, og mere en nødvendighed af hensyn til Svitzers aldrende flåde. Svitzer havde mere stilstand end ekspansion, men i sommeren 1996 gik den mangeårige chef, Jørn Hansen, på pension.
Afløseren blev Keld Balle-Mortensen, der havde haft en lang karriere på Esplanaden, blandt andet som personalechef hos Mærsk Data og i 1996 kom han til Svitzer og bragte planer om ekspansion med sig.
Markedet for bjergningsfartøjer, slæbebåde og bugserbåde var nemlig en stærkt fragmenteret branche, præget af mange mindre virksomheder, der historisk var familieejet. Det ville Svitzer nu lave om på. Dels øgede man aktiviteterne generelt, dels begyndte man at se sig om efter opkøbsmuligheder.
De første tegn viste sig i 1998, da man øgede aktieposten i Esbjerg Vagtskibsselskab A/S til 75 procent. Esvagt udchartrer skibe til fast stand-by rednings¬tjeneste for platforme og offshore installationer på Nordsøen. Skibene skal hele tiden ligge i umiddelbar nærhed af platformene for at kunne samle folk op, der falder i vandet eller evakuere hele mandskaber i tilfælde af en akut nødsituation.
Samtidig oprettede Svitzer et datterselskab i Australien og per 1. januar 1999 opkøbte man det svenske Röda Bolaget AB. Omsætningen steg fra 412 millioner i 1997 til 618 millioner i 1999.
De gode resultater skærpede opkøbslysten og den 30. maj 2001 overtog Svitzer for to milliarder kroner det hollandske Wijsmuller Groep Holding B.V. og fordoblede dermed sin størrelse. Wijsmuller var et velrenommeret rederi med 151 skibe og 1.000 ansatteWijsmuller omfattede selskaber i blandt andet Singapore, Norge, Brunei, Litauen og Argentina. Wijsmuller forsatte i eget navn med sorte og lyseblå skibe, mens Svitzers er sorte og Röda Bolagets røde.
I juni 2003 solgte man survey-selskabet Svitzer Ltd. og Svitzer Surveys i Esbjerg. Frasalget skete for at koncentrere aktiviteterne om slæbebådene, men mindskede omsætningen med omkring 150 millioner kroner. Til gengæld gik opkøbet af Wijsmuller over al forventning. Integrationen af de to selskaber skulle gennemføres på seks måneder efter en nøje tilrettelagt køreplan. Reelt blev samkøringen færdiggjort en måned før tid, og gav store besparelser ved at samle administration, økonomi og indkøb, ligesom de tekniske afdelinger og kundekontrakter blev ensrettet. Besparelserne og synergien var så store, at der med samme personale og samme antal skibe blev skabt en meromsætning på 800 millioner kroner i 2002, hvor Svitzer-koncernen omsatte for 1.944 millioner kroner. Med et overskud på 66 millioner efter skat var selskabets resultat tilmed bedre end forudset af ledelsen, der udbetalte et udbytte på 80 millioner.
»Vi har internationalt sat ny dagsorden på området, og reaktionen er ikke udeblevet. Mange har efterfølgende henvendt sig med ønske om at indgå i vores familie«, konstaterede daværende administrerende direktør i Svitzer, Keld Balle-Mortensen i januar 2002 og samme år indledtes et stort nybygningsprogram med levering af 40 bugserbåde.
I sommeren 2005 opkøbtes selskabet LisbonTugs SA, der med otte skibe og 43 ansatte var det førende slæbebådsfirma i den portugisiske havn og de succesfulde opkøb blev fulgt til dørs. I foråret 2007 opkøbte Svitzer det australske Adsteam Marine Limited med bugseringsaktiviteter i Australien og Storbritannien. Prisen var 3.198 millioner kroner og øgede flåden til nu over 600 skibe.
Efter overtagelsen af Wijsmuller hed selskabet formelt SvitzerWijsmuller, men efter købet af Adsteam stod ledelsen med en ny udfordring. Det var svært at kombinere alle tre navne, og samtidig ville man gerne skabe et fælles globalt brand. Løsningen blev at gå tilbage til rødderne og omdøbe koncernen til Svitzer.
For 2007 blev omsætningen på 4.010 millioner kroner og overskuddet efter skat på 279 millioner kroner. I de seneste tre år er der leveret omkring 90 nybygninger til Svitzer-flåden. Svitzer-koncernen er i dag repræsenteret i omkring 100 havne, men med over 500 havne på verdensplan er der fortsat plads til ekspansion.
Milepæle for Svitzer-koncernen
3. marts 1833 Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise stiftes.
1872 C.F. Tietgen omdanner Svitzer til aktieselskab og indtræder som aktionær.
1978 Rederiet A.P. Møller overtager Em. Z. Svitzer A/S.
1981 Opkøb af A/S Det Forenede Bugsereselskab.
1991 Opkøber 50% af Esbjerg Vagtskibsselskab A/S.
1998 Andelen af Esbjerg Vagtskibsselskab A/S øges til 75%.
1. januar 1999 Opkøb af Röda Bolaget AB.
1. juli 2001 Opkøb af Wijsmuller Groep Holding B.V.
19. juni 2003 Frasalg af Svitzer Ltd. og Svitzer Surveys.
7. juni 2005 Opkøb af LisbonTugs SA.
13. oktober 2006 Opkøb af resterende 50 procent af SmitWijs.
23. marts 2007 Opkøb af Adsteam Marine Limited.
11. april 2007 Aktiviteter samles under Svitzer-navnet og nyt logo.
10. juli 2007 Frasalg af Express Offshore Transport.
3. marts 2008 175 års jubilæum for Svitzer.
1. maj 2012: Robert Mærsk Uggla ny koncernchef for Svitzer.
