I 1776 udgav den skotske nationaløkonom og filosof Adam Smith (1723-1790) sit hovedværk “An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of the Nations “.
Adam Smith, der var professor i logik og etik ved Glasgow University, opstillede i bogen den økonomiske liberalismes teori og fik stor betydning for den efterfølgende tids nationaløkonomi.
I bogen argumenterede Smith for markedskræfternes styrke og anførte, at arbejdet var det grundlæggende for velstand. Adam Smith argumenterede for økonomisk frihed og grundlagde den økonomiske liberalisme.
Nøgleordet for Adam Smith var fri konkurrence, fordi dette ville skabe en naturgiven økonomisk balance, der gavner alle mennesker.
Han opstillede blandt andet det kendte eksempel om specialisering og arbejdsdeling med synåleeksemplet, ifølge hvilken en faglært kunne producere 20 enheder om dagen, hvorimod 10 arbejdere kunne færdiggøre 48.000 om dagen, hvis arbejdsprocessen blev opdelt i 18 led.
Adam Smith analyserede arbejdsdelingen og fremhævede den som en afgørende faktor i en økonomisk vækstproces.
I sine værker forklarede Adam Smith, hvordan markederne fungerer ved fri konkurrence, hvordan priserne dannes, og hvordan produktionsfaktorerne ledes hen til de anvendelser, hvor afkastet er størst. Grundtanken var, at ingen vares pris på længere sigt ville afvige meget fra fremstillingsprisen.
Uden monopoler ville ingen skulle betale mere for ting, end det kostede at producere dem. Med frie markedsprocesser ville der opstå en balance, hvor der produceres og udbydes de varer, folk ønsker at aftage, og på lang sigt til priser, der svarer til produktionsomkostningerne.
Hvis blot regeringer ville respektere den enkeltes ret til selv at bestemme, ville der opstå en naturlig frihed, hvor markedet ville blive styret af en “usynlig hånd”, og disse frie markedskræfter var langt at foretrække frem for monopoler eller regeringer, hvor politikere og embedsmænd blandede sig unødigt.
