Redaktionen har været en tur i vores arkiver, hvor vi har genfundet nogle af vores største spiseoplevelser.
I serien “Gensyn med Gourmet” sætter vi lys på nogle af fortidens fineste kulinariske oplevelser.
Denne gang skruer vi tiden tilbage til en fantastisk aften i maj 2008 …
En gastronomisk stjerne
Året er 2008, og finanskrisen har endnu ikke ramt med fuld styrke, så redaktionen slog hul på sparegrisen og bookede bord til det, der skulle vise sig at være en enestående aften.
Kokken Wassim Hallal havde allerede slået sit navn fast på den hjemlige køkkenhylde for gastronomiske lækkerier i topklasse.
Blandt andet havde Molskroen leveret små mesterværker med Wassim i front, og i 2007 åbnede han Restaurant WH i Trige.
Her fik stjernekokken foden under eget bord og indrettede restaurant i den japanske have.
Wassim Hallal stoppede dog som restaurantens køkkenchef i september 2008, og vi var derfor blandt de heldige, der oplevede restaurant WH, mens Wassim endnu var chefkok.
Det startede i haven
Det var tilbage i maj 2008, og det var en spiseoplevelse i topklasse.
Oplevelsen startede allerede med den korte gåtur igennem den smukke japanske have ad sirligt revne grusstier. smukt og indbydende, og forventningerne blev hævet, da en tjener bød personligt velkommen og viste os til bordet efter at have taget overtøjet.
Resten af aftenen var en lang oplevelse af smagsindtryk og opmærksom betjening.
Menukortet blev studeret over et glas kølig champagne og et flot opbud af snacks, hvor der var hjemmelavet pølse, “fiskefilet med remoulade”, kartoffelchip, oliven og sprængte mandler.
Det var anderledes og lækkert.
Mange lækre detaljer
Efter snacks fik vi serveret rygende varme vaskeklude til at tage det fedtede af fingrene. Den slags små detaljer var der masser af, og det vidnede om en kompromisløs og gennemtænkt spiseoplevelse.
Forlod man bordet, blev den gamle serviet naturligvis lynhurtigt og nærmest umærkeligt erstattet med en frisk. Og det gode brød blev spist med smør, hvor initialerne WH var stemplet i selve smørret.
Så gode var oplevelserne, at de obligatoriske notater undervejs blev tilsidesat for selve oplevelsen.
Fra hukommelsen erindres dog blandt andet en lille hilsen fra køkkenet i form af en bund af friskost med et stykke tun og en agurkeskum serveret i træ-æg. Lækkert og overraskende.
En lind strøm af superbe serveringer
Første forret var østers med bearnaise, og derpå fulgte en anretning med kammuslinger, der var yderst velsmagende.
Skulle man endelig sætte en mikroskopisk kritisk finger på denne anretning var det, at der kun var én kammusling, og at man snildt kunne have spiste både to og tre …
Herefter fulgte pighvar og siden lammefilet.
Plads til en overraskelse
Til hovedretten var der båret bestik ind, da tjeneren efter en kort samtale med Wassim fjernede disse med ordene “Der skal jo være plads til en overraskelse.”
Den kom snart efter i skikkelse af St. James kaviar, der blev serveret i en skål med dampende tøris, og selve kaviaren var serveret på citronsorbet.
Her følte selskabet sig i den grad forkælet.
En lille afstikker fra kortet
Også dengang var redaktionen kendt for at tage små afstikkere fra den serverede menu.
Den ene medspiser gik derfor på opdagelse og tilvalgte en boeuf bearnaise med håndskårne pommes frites og en enkel salat.
Det var superlækkert, enkelt, smagfuldt og helt som det skulle være. Bøffen blev anrettet ved bordet og saucen gavmildt fordelt.
Dessertbordets ekstravagance
Desserten var en oplevelse i sig selv.
Vi startede forestillingen med en prædessert i form af lakrids/passions-mousse med pufsukker.
Det var superlækkert og velsmagende, og som Anton Ego i Pixar-filmen Ratatouille blev vi ført tilbage til barndommens gade af solskin, korte bukser, fodbold på vejen og … pufsukker.
Smagen af lakrids og passionsmousse gik fabelagtigt godt i spænd, og her blev skålen skrabet efter flere gange.
I mangel af bedre superlativer fra den kulinariske ordbog var den bedste opsummering af den dessert: mums!
Et overdådighed af chokolade
Herefter valgte to af medspiserne et udvalg af oste, mens den tredje fik æblekage.
Den fjerde fik en ekstraordinær oplevelse i form af dessertkortets udvalg af chokolade-anretninger
I aftenens anledning var denne på ikke færre end fire tallerkener og 10 forskellige små serveringer.
De to første to var lette, men efter nummer fem måtte denne medspiser erkende, at han ramte muren hårdt og pludseligt.
De to sidste, små anretninger gled nærmest kun ned på ren viljestyrke.
Efter sigende var vi blot nummer to i restaurantens historie, der rent faktisk kunne spise op af chokoladedesserten. Tjeneren var behørigt imponeret og bragte et glas øl som kompliment.
Det store brødtyveri
En af medspiserne har den uvane at hjemtage aftenens brød til sin hustru.
Som regel puttes en smagsprøve diskret i lommen.
Den årvågne betjening opfattede øjeblikkeligt det lille intermezzo og tilbød – med et stort smil – et par smagsprøver pakket pænt ind i pose.
Wassim var også lige ned for at kommentere “brødtyveriet” og den autoriserede smagsprøve fra restauranten var “betinget” af, at vi købte den kogebog, som den energiske kok udgav nogle måneder senere.
Opskriften på de yderst velsmagende valnøddeboller var nemlig inkluderet i bogen.
En perfekt aften
Der kunne ikke sættes en finger på køkkenets kulinariske anstrengelser. Dertil var der masser af overskud blandt personalet, fra man kom til man gik.
Da vi høfligt takkede nej til en kop kaffe under henvisning til at vore respektive hustruer ventede os derhjemme med en god kop te, fandt tjeneren straks en udvalgt te frem til os, som vi skulle have med hjem.
Man følte sig afgjort ikke som betalende kunder, men som spisende gæster.
Aftenen sluttede da Wassim trykkede hånd og sagde selv tak for besøget, hvorpå en tjener fulgte os helt ud til indgangen gennem den japanske haves små fine stier.
Alt i alt lød regningen på knap 7.000 kroner for fire personer, og det er naturligvis ikke billigt.
Ikke desto mindre var Restaurant WH alle pengene værd. Det var vitterligt en oplevelse af sjældne, som der ikke kunne sættes en finger på.
Besøget hos Restaurant WH hos Wassim var en kulinarisk stjernestund som tilsvarende belønnes med topkarakteren af 7 stjerner.
Tilbage i 2008 kunne den præstation ikke gøres ret meget bedre noget sted i Danmark.
Med til historien hører, at Wassims erklærede mål allerede dengang var at få en eller flere af de eftertragtede stjerner fra Michelin-guiden.
Spoler vi tiden frem til 2024 er Wassims Frederikshøj et af de absolutte gourmetsteder ikke bare i Østjylland, men i Danmark, og der er nu to af de eftertragtede stjerner.
Fakta om oplevelsen
Restaurant WH
Randersvej 395
8380 Trige
Besøgt: Maj 2008
Karakter: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Se hele skalaen her
