Den gastronomiske kvalitet for de bedste restauranterne i Danmark har nået nye højder.
Aldrig før har så mange danske spisesteder fået en eller flere stjerner i Michelin-guiden.
Mens filmbranchens ypperste fejres med den årlige Oscar-uddeling står den danske restaurantbranche på nåle, når Michelin Guidens stjerner fordeles.
Her får du et et overblik over alle danske Michelin-restauranter og deres stjerner.
Michelin Guiden
Michelin Guiden er et fransk opslagsværk, der kortlægger verdens bedste restauranter og hoteller. Guiden udspringer af Michelin-koncernen, der er verdens førende dækproducent.
Den første udgave af Michelin Guiden blev udgivet af André Michelin i år 1900.
Dengang skulle guiden være en guide over Frankrig, der kunne hjælpe bilister til at vedligeholde deres køretøjer, finde passende logi og spise godt undervejs.
I 1926 introducerede man for første gang stjernen som karakter, og i 1930erne blev skalaen udvidet med to og tre stjerner.
Oprindeligt var Michelin Guidens omslag holdt i en blå farve, men siden 1931 har farven været den karakteristiske røde.
Danske restauranter med Michelin-stjerner anno 2024
Vi bringer her den komplette liste over danske restauranter, der er optaget med stjerner i Michelin-guiden for de nordiske lande for 2024.
I alt 31 danske restauranter har nu mindst en stjerne i Michelin-guiden. Tilsammen har de danske restauranter 44 stjerner i den eftertragtede guide.
3 Michelin-stjerner
Geranium, København
Noma, København
Jordnær, Gentofte
2 Michelin-stjerner
Alchemist, København
KOAN, København
Kong Hans, København
Kadeau, København
Henne Kirkeby Kro, Henne Kirkeby
AOC, København
Frederikshøj, Aarhus
1 Michelin-stjerne
JATAK
The Samuel
Alouette
Marchal
Søllerød Kro
Formel B
Substans
Domestic
Gastrome
Tri
Domæne
LYST, Vejle
ARO, Odense
Villa Vest, Lønstrup
Mota, Nykøbing Sjælland
Syttende i Sønderborg
Slotskøkkenet, Dragsholm Slot
Ti Trin Ned, Fredericia
Frederiksminde, Præstø
Kadeau Bornholm, Pedersker
Restaurant Aure, København
Hvad er karakterskalaen for Michelin
Forud for karaktergivningen har anonyme inspektører fra Michelin besøgt restauranterne for at indsamle oplysninger om køkkenets kvaliteter.
Michelin Guiden giver 1-3 stjerner for oplevelsen, og bare det at blive nævnt i Michelin Guiden er en udmærkelse i sig selv.
Tre stjerner (***) gives til restauranter, der “tilbyder et exceptionelt køkken, som er en oplevelse det er værd at rejse efter”. På disse restauranter spiser gæsterne superb mad, der tilberedes med den største finesse og de allerbedste ingredienser.
To stjerner (**) gives til restauranter med “en udsøgt menu, som er en omvej værd”. Retterne er godt sammensat og af allerhøjeste kvalitet.
En stjerne (*) gives til “en rigtig god restaurant i sin kategori”. Det er spisesteder som altid leverer retter af høj standard.