Drømmen om rigdom og ikke mindst hurtig rigdom uden indsats næres af mange.
Derfor er det værd at gentage det lidt nedslående budskab:
Drømmen om hurtig rigdom er tillokkende men urealistisk
Der findes ingen genvej til rigdom, der findes ingen garanti for gevinst og der findes ingen risikofri investering med højt afkast.
Dem, der siger andet, taler usandt.
For mange vil disse betragtninger være skuffende eller direkte nedslående, og så meget desto større grund til at være opmærksom på dem.
Det er nemlig langt nemmere at tabe penge end at tjene penge.
Læser du det med småt?
Er du ikke heldig som Fætter Højben, så findes der ingen investeringer, der garanter højt og risikofrit afkast.
Derfor skal man investere klogt, for investeringer handler i lige så høj grad om at undgå tabene som at finde gevinsterne.
Eksempelvis bør man altid nærlæse det med småt, når man finder en potentiel investering. Det gælder både handel med aktier, olbigationer, ejendomme og alt muligt andet.
Fremtiden aner vi ikke noget om …
Et godt eksempel på det med småt kan være et børsprospekt, når et nyt firma ønsker at blive børsnoteret.
Her bør man som klog investor altid læse det med småt, for børsprospektets afsnit med risikofaktorer og ansvarsfraskrivelse er oftest meget omfattende.
I børsprospektet for et it-selskab kunne man læse følgende:
”Alle fremadrettede udsagn er baseret på forudsætninger om fremtidige begivenheder … som kan vise sig ikke at være korrekte. Selskabets faktiske resultater, udvikling eller produkter m.v. kan afvige væsentligt fra de fremadrettede udsagn i prospektet som følge af væsentlige faktorer, herunder risici forbundet med udvikling af nye produkter, usikkerhed vedrørende udfaldet af kontraktforhandlinger, personalerekruttering, der går langsommere end forventet, uforudsete vanskeligheder med Selskabets forskellige samarbejdsaftaler, usikkerhed vedrørende produktfremstilling og levering, manglende markedsaccept, manglende evne til at styre væksten, konkurrenceforholdene for Selskabets forretningsområder og markeder mm.”
Tilsvarende afsnit vil man kunne finde i næsten alle børsprospekter eller andre investeringsmuligheder, og hvis man nærlæser teksten, så må optimismen falde lidt.
Firmaer, advokater og revisorer fraskriver sig reelt ansvaret for den fremtidige udvikling.
Det er jo ganske fornuftigt. Man skulle jo nødigt love for meget, for det kan man blive juridisk bundet af.
Ikke desto mindre er det netop fremtiden, man som privat aktionær investerer i, og især selskabets evne til at forudsige denne fremtid.
Ikke et sandhedsvidne
Det er tankevækkende, at selskaber med den ene hånd lover høje fremtidige vækstrater og succes.
Og med den anden hånd skriver sig ud af ansvaret, hvis fremtiden skulle blive en anden.
Børsprospekter er nemlig hverken et sandhedsvidne eller en dokumentation over virksomhedens fremtid.
Det er en salgsbrochure, hvor målet er at sælge flest muligt aktier. Fortidens resultater og vækst er ingen garanti for fremtidig vækst.
Der findes ingen garanti for fremtiden. Derfor er prospekter strengt taget værdiløse i praksis, fordi de udtaler sig om fremtidige forventninger. Man kan som investor ikke nøjes med at læse forsiden med alle løfterne, mens man derpå ignorerer alle advarslerne og forbeholdene, der står med småt eller bagerst i prospektet.
Private investorer taber oftest mest
Kommer der en korrektion på aktiemarkedet er de private investorer imidlertid parkeret forrest på de økonomiske øretævers holdeplads.
Det er nemlig børsmæglere, investeringsforeninger, hedge fonde og de store investorer, der reelt bestemmer aktiekursernes udvikling og ved børsnoteringer er de private investorer nederst i fødekæden.
Den eneste information, som private aktionærer almindeligvis har til rådighed, er et børsprospekt. Og det kan kun de færreste gennemskue, dels på grund af de juridiske ansvarsfraskrivelser, dels fordi børsprospektet reelt er en salgsbrochure, hvor sælgerne anpriser deres varer. De private investorer kommer aldrig rigtig om bag tallene, men må købe aktier i facaden.
Nedture indtræffer ikke, når det går dårligt. Tværtimod kommer de, når det synes at gå allerbedst, når økonomien er i fuldt sving og tilliden stor – som nu.
De gode økonomiske forhold, og især udsigterne til fortsat fremgang, gør investorerne overmodige. De glemmer de basale økonomiske parametre og overhører fornuftens stemme i tillid til fremtiden og især til egne evner. Overmodet tager styringen og investorerne bliver irrationelle, kortsigtede og grådige.
Intet kommer af sig selv – undtaget lommeuld – og man kan ikke forvente skyhøje afkast af en risikofri investering.
