I november 2008 solgte A.P. Møller-Mærsk Gruppens britiske datterselskab, The Maersk Company Limited et underskudsgivende selskab.
Der var tale om det britiske datterselskab Roadways Container Logistics Ltd. (RCL), der blev solgt til til Aegus Transport. Oprindeligt overtog A.P. Møller-Mærsk vejtransportselskabet i august 2005, da koncernen købte rederiet P&O Nedlloyd, men siden da har datterselskabet skuffet.
I 2004 havde selskabet således tjent £913.000, men i 2005 tabte Roadways Container Logistics £647.000 før skat. Omsætningen i 2005 var på omkring 700 millioner danske kroner.
I 2006 tabte Roadways Container Logistics på 23,6 millioner pund, og i 2007 lykkedes det alene at skabe et overskud på 1,5 millioner pund fordi RCL frasolgte et depot for 12 mio. pund.
Ifølge det seneste årsregnskab måtte datterselskabet sikre sig støtte fra moderselskabet, der i forvejen havde et tilgodehavende på en kvart milliard kroner. Gælden var opstået i forbindelse med opførelsen af en ny fragtterminal i Birch.
Det oplyses ikke, hvor meget A.P. Møller-Mærsk har fået for selskabet.