Et bear market er et aktiemarked, hvor kurserne er faldende.
Et bear market udtrykker altså et aktiemarked, der præges af pessimisme og hvor kurserne på værdipapirerne forventes at falde.
Udtrykket bear market stammer fra den opfattelse, at bjørne fanger laks ved at slå ned med poten, og denne nedadgående bevægelse er så overført til det nedadgående marked, hvor markedet “slås ned.”
Kurserne skal falde 20 procent
Normalt regnes et bear market for en realitet, når kurserne er faldet 20 procent for den forrige top.
En analyse af kursudviklingen for S&P 500 i perioden 1929 til 2023 viste, at aktierne i gennemsnit falder 35 % under et bear market.
Analysen understregede også, at et bear market er normalt for aktiemarkederne, idet der har været 27 bear markets i S&P 500 Index siden 1928. Samtidig er bear markets i gennemsnit ret kortvarige, idet gennemsnittet er knap 10 måneder. Det er betydeligt kortere end et bull market, der i gennemsnit varer 965 dage.
Analysen af S&P 500 Index viste, at den gennemsnitlige afstand mellem bear markets er cirka 3,5 år.